11 4 / 2014

Urban fishing 10 min fra Enghave Plads

image

Min Sluseholmen-forbandelse er brudt, med et brag! I går ved 17-tiden startede jeg ovre ved pontonbroen, helt inde ved Sjællandsbroen og fiskede 3 kvarter uden at der skete noget.

Jeg havde læst lidt op på Allans fiskeblog og fiskede dybt og langsomt. Så langsomt at jeg var bange for bundbid. Jeg fiskede først med en sort/rød filur, senere med sølvpilen 16 gr. i kobber/sort.

Så rykkede jeg til fiskepladsen midt i slusen (“under” cykelbroen) og i 5. kast var der hug. Jeg kunne ikke fornemme hvad det var, og den gik dybt uden at springe. Da den kom helt ind og op troede jeg det var en torsk, men da den lå ved stangen ku’ jeg se det var en lille sej. Min første mørksej nogensinde. Jeg var fuldstændig begejstret men satte den ud igen.

10 minutter senere rykkede det igen i stangen. 
Denne gang var det en lille torsk på samme størrelse, ca 35 cm. Det er over målet, men jeg syntes den virkede lille, så den røg også ud igen.

I det samme kom min gode bekendte Anders forbi. Han havde en ny stang med og riggede den hurtigt til med en lille 8-grams filur. I 3. kast havde han en lille torsk på, som selv hoppede af da han løftede den fri af vandet.

Så var det min tur igen. Denne gang en lidt større torsk, som jeg også satte ud. Og så fik Anders bid igen med det samme. “Den er større” - sagde han, så jeg hev kameraet frem og begyndte at filme. Samtidig fik jeg hentet min kejs, så jeg ku’ lande den for ham. En fin torsk på ca. 40 cm. kom på land og blev gokket.


Det gentog sig 5 min. senere, denne gang dog med en endnu større torsk, som jeg igen landede for Anders. Den var 47-48 cm og på over et kg. - vurderede vi.

Så gik der et kvarter hvor vi begge havde fisk på som sprang af inden de kom tæt nok på til at se hvor store de var, men inden jeg kørte hjem havde jeg to mindre torsk mere oppe. Den ene i et dobbelthug, hvor vi begge landede fiskene. Ren magi.

Anders’ ven tog 10 torsk forleden og de gik (både den dag og i går) nord for slusen, så langt man kan kaste i medvind, på kanten af strømmen, så dybt som muligt. Anders tog i øvrigt 3 torsk mere efter jeg var kørt.

Fabelagtig måde at slippe Sluseforbandelsen på!

26 3 / 2014

Tim 30 år

Forleden fyldte min ven Tim 30 år. I den anledning havde hans kæreste arrangeret en (i øvrigt meget succesfuld) surprise party for ham.

Og som det sig hør og bør når man har læst Dansk, så havde vi skrevet en lille sang til ham, delt mellem en ny og en gammel melodi:

TIM 30 ÅR
Mel: WRECKING BALL

01
Her er en sang
Som ikk’ er lang
Til gengæld, proppet med sjovhed
Vi rimer kækt
På Rosenthaleffekt
Og drysser efter med grovhed

Så’ der fan’me fest
Tim er æresgæst
Vi skal vifte med flag
Alle fejrer Tim
Her - nok ikk’ på Krim
Det er hans fødselsdag

OMKVÆD:
Og nu bli’r Timmo 30 år
Amen hold nu kæft hvor tiden går
Lig’ for lidt siden havde han børnesår
En Bar Mitzvah og en Li-i-i-ibido
Ja en, libido


02
Vi bliver ved
En kort besked
Til dig, en krøllet debattør
Din guttermand
En Superman
Kan du mon huske dagen før:

KUA det var fedt
Tim fik trænet lidt
Diskussionen som sport
Fastlåst af tøser, nej
Alting løser sig
Evig “Summer of George”

OMKVÆD:
Men det’ ikke altid så’n det går
Fulde-frieri fra Sønderborg
Mon han endelig bli’r gift i år?
Eller undgår han en ku-u-ugle mer’?
Ja en, ku-u-ugle mer’?

03
Og år’ne gik
med slæbeskridt
Og vi - er blevet rigtig’ mænd
Vi roser dig
Det hedder sig
At du – er vores gamle ven

Krøller eller ej
Vi er glad’ for dig
Nøgen eller i tøj
Tårer i øjenkrog
Tænd for smøgen, Yo!
Dubstep, skål og halløj

OMKVÆD:
Og nu bli’r Timmo 30 år
Amen hold nu kæft hvor tiden går
Lig’ for lidt siden havde han børnesår
En Bar Mitzvah og en Li-i-i-ibido
Ja en, libido


Mel: I EN KÆLDER SORT SOM KUL

Her må vi dog skifte spor
Til en gammel traver
Tim du kan vel nok forstå
Traditionen drager
Miley, tag du blot et hvil
Og lad os nu komme til
Skål for traditioner
Øl for tyve kroner (ish)

Mange rim er strømmet ud
Gennem KUA-tiden
Fra Jens-Ejnars røde tud
til den gang han “døde”
Husk nu, din personlighed
Findes i dit hår et sted
Lader du det rage
Din essens vil drage

Tim det er din fødselsdag
Men du er jo jøde
Så vi burde blive væk
Men vi er jo søde
Så vi fejrer dig i dag
For det er en æressag
At din skål udråbe
Udn at spild’ en dråbe

Fra drengene med navne af variende længe:
Nis, Lars-Ole, Jeppe, Frank, Karsten, Jesper og Jon

19 3 / 2014

Det var uhyggeligt

Nedenstående er ikke fiktion. Det er min og min ven Jacobs genkaldelse af en hændelse der fandt sted da vi var 14.

Jacob og jeg havde været til en slags drengeeftermiddag/aften med fodbold og hotdogs (uden alkohol forstås) hvor vi var blevet lidt længere end vi egentlig måtte.

Det var blevet halvsent (for 14-årige), klokken har vel været 11 om aftenen. Den gang var det ikke ualmindeligt at man cyklede hjem så sent, fx efter badmintontræning.

Men altså, vi var på vej fra Nykøbing til Rørvig, og jeg skulle overnatte hos Jacob, så vi kørte gennem fuglereservatet. Det var/er en betydeligt kortere vej, som ingen af os ville have taget, hvis vi havde kørt alene.

Men nu var vi jo sammen og det var ikke blevet helt mørkt endnu.

Det første stykke af selve fuglereservatet kan, selv i dagslys, være lidt uhyggeligt, med høje granner på begge sider af cykelstien og derfor mange fugle og smådyr der flagrer og pusler tæt ved, når man cykler forbi.

Men det stykke var vi nået igennem og vi var faktisk så godt som ovre den smalle dæmning der løber gennem reservatet, hvor der til den ene side er lavvandet fjordvand og til den anden side er et marskområde der ville gøre Arthur Conan Doyle misundelig. 

Ud til marskområdet står et 10-15 meter højt observationstårn, hvorfra man kan se ud over hele området. Vi besluttede os for at kravle derop og nyde udsigten i det sidste lys. Måske ville vi være heldige at se en af de havørne der var på besøg i området i den periode. Vi stillede cyklerne og kravlede op.

Der gik ikke mere end et halvt minut før vi fik øje på ham. En kæmpe af en mand, der stik mod al logik betrådte den sumpede marsk som var den en parkeringsplads. Han gik 150-200 meter fra os; han havde en stor grå parkacoat på, og havde slået hætten helt op. Over den ene skulder bar han på en cylinder, der vel var 3 meter lang og 30 cm tyk, og som så tung ud. Det var umuligt at afgøre hvad det var. 

Han vendte sig, som ramt af vores blik, og kiggede tilsyneladende direkte op mod os. Efter et par hurtige bevægelser hvor han først gik den ene vej, så den anden, vendte han sig pludselig og satte i rask trav af sted mod tårnet hvor vi sad. Vi dukkede os ned inde i selv tårnet og stirrede rædselsagne på hinanden.

Hvad gør vi?”

Kan vi nå ned?”

Jacob kiggede frem fra vores skjul og dukkede sig med det samme igen.

Jeg kan ikke se ham!”, hviske-råbte han i panik.

Jeg tvang mig selv til at gentage hans manøvre og fik øje på kæmpen 20 meter fra tårnets fod. Vi kunne umuligt nå ned inden vi ville stå ansigt til ansigt med ham. Han kiggede direkte på mig men afslørede ikke andet end et ubestemmeligt mørke inden i hætten. Ingen øjne at se. Intet ansigt at tyde. Har man set Ringenes Herre-filmene vil man genkalde sig fænomenet fra De Sorte Ryttere.

Jeg dukkede mig ned sammen med Jacob, lammet af skræk. Pludselig kunne vi høre ham. Hans støvler svuppede på det våde græs under tårnet og han rodede helt tydeligt med et eller andet. Vi kunne høre noget hårdt blive sat mod noget andet hårdt, uden dog at kunne afgøre hvad der skete. Til sidst kunne vi høre ham sjoske af sted igen. Og vi blev siddende, koldsvedende og med krampe i benene.

Sådan må vi have siddet i et kvarter, måske tyve minutter. Det virkede som den halve nat. Der var igen blevet fuldstændig stille, efter at kæmpen havde sjosket rundt ved tårnets fod. Det var også blevet næsten helt mørkt.

Vi besluttede os til igen at vove os frem og rejste os sammen op i tårnet igen. Med det samme så vi ham - nu i en lidt anden retning fra tårnet, og længere væk end første gang vi så ham. Vi så på hinanden med et indforstået blik i øjnene og nærmest kastede os ned gennem hullet i gulvet og kurrede ned af den stejle stige. Halvvejs nede er der en lille platform, hvorfra man stadig kan se meget af marsken. Derfra så vi ham, endnu en gang på vej i rask trav, lige mod tårnet og os. Vi sprang de sidste to meter ned og hen til cyklerne, som vi løb i gang og hoppede op på. 

Min var punkteret.

Vanviddet og vores frygt var nu så udtalt at adrenalinen holdt mig kørende de næste par kilometer uden jeg tror at en pumpet cykelslange havde gjort en forskel. Da vi ramte de første huse og gårde (herfra var der stadig 3 km hjem) sprang jeg af cyklen og løb med den ved siden af mig resten af vejen. Vi så os tilbage hvert andet sekund men så aldrig mere til kæmpen fra marsken.

Den nat sov vi ikke. Og lige siden den gang har vi af og til talt om hændelsen. Vi husker den stadig lige rædselsvækkende og kan stadig ikke finde nogen fornuftigt forklaring på hans opførsel.

Jeg har længe tænkt på at skrive om uhyggelige oplevelser gennem mit liv. Synes du jeg skal fortsætte?

11 3 / 2014

Pono på vej, endelig

I går blev det annonceret at Niel Youngs musikafspiller Pono, langt om længe er på vej i handlen. Fra på fredag kan den forudbestilles på Kickstarter. Der er ikke nogen projektside endnu, på Kickstarter.

Hvorfor er det sådan en big deal? Det er det fordi han med Pono samler et par, for vores tid, hidtil modsatrettede tendenser, nemlig mobility, og hifi. Oprindeligt hed det sig at Pono ville kunne indeholde 1000-2000 albums, men det er blevet rettet til en del færre.

Stadig er det dog et rigtig interessant produkt, der i øvrigt kommer til at stå i ca. kr. 2.100 ($399). Forestil dig kombinationen af en iPod og det bedste hifi-anlæg. Med en helt ny musikkvalitetsstandard går Young og co. først og fremmest i krig mod mp3-komprimeringen. Men med en lydkvalitet på op til 192 kHz han går langt videre end det. Det er den hidtil bedste lydkvalitet i et mobile device. Mange diskuterer hvorvidt menneskeører overhovedet kan registrere forskelle mellem 48 og 192 kHz (som er Ponos loft), men jeg synes det er prisværdigt at han alligevel giver den gode, mobile musikoplevelse en reel chance. At dimsen så ligner en toblerone er mindre forståeligt. Jeg ville nok have foretrukket en flad dims, à la en mobil-harddisk eller en iPod.

Fra i morgen onsdag burde projektet være oppe på Kickstarter. Jeg kommer til at følge det tæt.

05 3 / 2014

Fantastisk sprogsludder

Har du overvejet hvordan forskellige sprog lyder, første gang du hører dem og ikke forstår en lyd? Det har Smoukahontas, som har øvet sig i at tale nonsens med lyde der efterligner rigtige sprog. Et par af hendes eksempler er aldeles geniale og lyder fuldstændigt som det sprog hun har i tankerne men intet af det giver mening. Tjek hende ud:

19 2 / 2014

On The Virg LIVE!

On The Virg (OTV) er Virgil Donatis gamle australske progressive fusionsband. De udgav kun ét studiealbum, nemlig Serious Young Insects, fra 1999.

Men til Australian Ultimate Drummers’ Weekends 20-års jubilæum i 2012 blev bandet genforenet, dog med ny bassist, amerikanske Doug Shreeve, som Virgil ofte har med i mange andre sammenhænge, både med Planet X og i på Virgils seneste soloalbum, In This Life.

Denne optræden, Anatomy Of Live, af OTV blev filmet, og er nu tilgængelig som VOD og download. Og hvis man *er* til progressiv fusionsmusik, så bliver det simpelthen ikke bedre. Her er en smagsprøve:

18 2 / 2014

Mine forældre skulle ha’ bank

…når de, efter begge at have været alvorligt kræftsyge i aller nærmeste fortid, begge lægger telefonbeskeder om at jeg skal ringe hurtigst muligt - og det så drejer sig om at de har glemt en FUCKING iPad-pinkode, som jeg har skrevet med 3 cm høje bogstaver på en neonlyserød seddel som jeg har hængt på deres opslagstavle i gangen, så tydeligt at cyberforbrydere kan læse den fra gaden. 

- og det ikke er første gang det sker.


For helvede.

12 2 / 2014

Ingen TOS hos NSA

I går var international the day we fight back-dag. I Danmark kaldte vi det #taginternettettilbage og vi var (mit bedste bud) omkring 500-600 mennesker der mødtes ved den amerikanske ambassade og siden gik til Christiansborg Slotsplads, for at markere vores frygt for- og eklatante afstandtagen til den default indeksering (overvågning) af vores, verdenssamfundets, digitale liv, foretaget af NSA, GCHQ, PET og en række andre efterretningstjenester og andre nationale spion/kontraspionage-enheder verden over.

I kølvandet på whistleblower Edward Snowdens afsløringer står det klart at der er tale om et omfang af registrering der får Stasi til at ligne en samling blinde og døve pennevenner med nedslidte blyanter og vådt brevpapir.

En af de typiske kommentarer fra skeptikere imod os der råber op, har været at det er paradoksalt at vi deler information om en demonstration på Facebook, hvor al vores data bliver brugt mod- og med os. Men det er ikke sammenligneligt med den indeksering som NSA og co. har lagt for dagen. Med Facebook (og Twitter og Tumblr osv) har jeg (vi) en aftale. Her skriver jeg under på at de godt må dele mine oplysninger med folk der vil sælge mig noget. Det er den pris jeg helt overlagt og bevidst betaler for et spændende, lærerigt og underholdende netværk af venner og bekendte, online. Det skriver jeg under på i en TOS - en Terms of Service. Og jeg får gode tilbud på fastspolehjul i min strøm, men det er en anden historie.

Jeg har sgu ikke skrevet under på nogen Terms of Service med NSA, lige som jeg har meget svært ved at gennemskue hvad de tilbyder mig i tilgift til alle mine metadata. Derfor er det ikke sammenligneligt. Og derfor skal folk vågne op og lugte til overvågningen. Det virker grotesk at skulle understrege det men, som jeg, i dagens udgave af Politiken, er citeret for at tweete, så er et verdenssamfund med en default-overvågning af *alle* menneskers digitale liv et sygt verdenssamfund.

11 2 / 2014

01 2 / 2014

Om Anne Knudsens kommentar

Salget af 19% af aktierne i DONG til Goldman Sachs ligner en realitet. Hvad Anne Knudsen i denne kommentar, og sammen med mange andre kommentatorer, aldeles glemmer at forholde sig til, eller simpelthen ikke formår at forstå, er at det ikke handler om hvor mange penge, eller hvor meget godt salget til Goldman Sachs kan gøre det danske folk.

Det handler om Goldman Sachs.

Hvis jeg havde brug for hjælp til at holde styr på gemytterne til en stor festival, så gik jeg da også bare til rockerne. De bor jo oppe på Strandvejen i et hus der indikerer at de virkelig forstår at tjene penge - og de sidder jo ikke i fængsel alle sammen, så skidt med at de kontinuerligt bliver dømt for narkobesiddelse, ditto salg, trusler, vold, drabsforsøg etc etc. Så længe det de gør for mig er i orden, så er alt i skønneste orden!

Det handler om gammeldags moralsk kvababbelse. Vi handler kraftedeme ikke med nogen der har så rådden en moral som Goldman Sachs. Og ja, de får igen og igen rekordbøder for deres metoder, og ja, selv vores egen regering kæmper mod Goldman Sachs’ modus operandi med den ene hånd, mens den anden hånd velvilligt rækkes frem til håndtryk.

Den er ikke længere, end at det er forkert, fordi det er Goldman Sachs. De opererer umoralsk. Og det skal vi ikke på nogen måde være med til. 

Men det kommer vi nu til.
Godnat og sov ad helvede til.